dlcfeula.txt Driver File Contents (R146512.exe)

Standardlicensaftale

LÆS OMHYGGELIGT DENNE AFTALES BESTEMMELSER OG VILKÅR. SÅFREMT DE IKKE KAN ERKLÆRE DEM ENIG I VILKÅRENE OG BETINGELSERNE I DENNE LICENSAFTALE, BØR DE STRAKS RETURNERE PRODUKTET I UBRUGT STAND OG ANMODE OM REFUSION AF KØBESUMMEN. HVIS DE INSTALLERER DENNE SOFTWARE TIL BRUG AF ANDRE PERSONER, ACCEPTERER DE AT INFORMERE DISSE BRUGERE OM, AT BRUGEN AF SOFTWAREN ER ENSBETYDENDE MED EN ACCEPT AF DISSE VILKÅR OG BETINGELSER.
 
LICENS 

Softwareprogrammerne ("Software") inklusive alle fonte i denne pakke er ophavsretligt beskyttet og ejet af Dell Inc. ("Dell") og/eller forhandlerne, og de er givet i licens (ikke solgt) til Dem af Dell til brug på en enkelt computer ad gangen. De kan også gemme eller installere en kopi af Softwaren på en server, der udelukkende bruges til at installere eller køre Softwaren på Deres andre computere over et internt netværk. De skal dog indhente licens for hver enkelt computer, hvorpå Softwaren er installeret eller køres fra serveren. Softwaren består af instrukser, der kan læses af maskinen, indhold i form af lyd eller billeder og medfølgende materiale. De har ret til at tage én kopi af Softwaren udelukkende til brug i forbindelse med sikkerhedskopiering eller installation. De må ikke ændre, dekryptere, foretage disassemblering eller dekompilering eller på anden måde oversætte Softwaren. 
De har ikke ret til at kopiere Softwaren til et netværk med offentlig adgang. De har ikke ret til at udleje eller bortlease Softwaren til tredjemand, men De kan overdrage alle Deres rettigheder under denne Aftale, hvis De ikke beholder nogen kopier og overdrager hele Softwaren og denne Aftale forudsat, at modtageren accepterer vilkårene i nærvæcrende Aftale. De accepterer, at De ikke vil bruge, afvikle, betjene, ændre, installere eller implementere hele eller dele af Software på nogen som helst måde, der bevirker fortrængning, ændring, sletning, utydeliggørelse, forandring eller nedtoning af den synsmæssige fremtoning af noget varemærke, forretningskendetegn eller andet kendetegn eller meddelelser om immaterialretlig beskyttelse, der kommer frem på EDB skærmen, og som normalt genereres af eller som et resultat af Software.

MEDDELELSE OM BEGRÆNSET ANSVAR

Dell giver 3-måneders begrænset garanti, regnet fra datoen for levering til den oprindelige kunde, på de medier (dvs. diskette eller cd-rom), Softwaren leveres på.

MED UNDTAGELSE AF DET OVENFOR BESKREVNE UDTRYKKELIGE ANSVAR (KUN GÆLDENDE FOR MEDIER) GÆLDER DER INGEN GARANTI FOR SOFTWAREN, OG DEN LEVERES "SOM DEN ER OG FOREFINDES". DET OVENFOR BESKREVNE ANSVAR TRÆDER I STEDET FOR ETHVERT ANDET ANSVAR, DET VÆRE SIG UDTRYKKELIGT ELLER STILTIENDE, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, STILTIENDE ANSVAR FOR SALGBARHED OG EGNETHED TIL BESTEMTE FORMÅL. Da det i nogle lande ikke er tilladt at fraskrive sig stiltiende ansvar, gælder ovennævnte fraskrivelse muligvis ikke for Dem. 

BEGRÆNSNING AF BEFØJELSER

Udover hvad der følger af ufravigelige bestemmelser i Lov om Produktansvar (lov nr. 371 af 7. juni 1989 med eventuelle ændringer) er Dells, Dells sælgeres, datterselskabers eller forhandleres fulde ansvar og Deres eksklusive beføjelse som følger: 
Dell påtager sig det udtrykkelige ansvar som beskrevet ovenfor. Hvis Dell ikke afhjælper fejlbehæftede medier ifølge garantien, kan De ophæve Deres licens, hvorefter Deres penge refunderes, når De har returneret alle Deres kopier af Softwaren. I forbindelse med eventuelle krav, der opstår som følge af Dells begrænsede ansvar, eller andre krav med relation til genstanden for denne aftale er Dells erstatningsansvar for ethvert faktisk tab, uanset søgsmålets form eller grundlag (herunder kontrakt, misligholdelse, anerkendelse af et krav, uagtsomhed, urigtige eller misvisende oplysninger eller anden skadegørende handling), begrænset til enten USD 5.000 eller den pengesum, der er betalt til Dell eller dennes autoriserede forhandlere for licensen, herunder for den Software, som har forårsaget tabet eller er genstanden for eller direkte relateret til årsagen til søgsmålet, alt efter hvilket af beløbene der er størst. Denne begrænsning gælder ikke krav vedrørende personskade eller skader på fast ejendom eller materielle formuegoder som følge af uagtsomhed fra Dells side. 

DELL ER UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER ANSVARLIG FOR DRIFTSTAB, TABT OPSPARING ELLER EVENTUELLE INDIREKTE TAB ELLER FØLGESKADER, SELVOM DELL ELLER DENNES FORHANDLERE ER BLEVET UNDERRETTET OM MULIGHEDEN FOR SÅDANNE TAB, ELLER ETHVERT KRAV FRA DEM PÅ GRUNDLAG AF KRAV FRA TREDJEMAND. Da det i nogle lande ikke er tilladt at begrænse eller fraskrive sig erstatningsansvar for indirekte skader eller følgeskader, gælder ovennævnte begrænsning eller fraskrivelse muligvis ikke for Dem.

UDOVER HVAD DER FØLGER AF UFRAVIGELIGE BESTEMMELSER I LOV OM PRODUKTANSVAR (LOV NR. 371 AF 7. JUNI 1989 MED EVENTUELLE ÆNDRINGER) KAN DELL I INTET TILFÆLDE BLIVE HOLDT ANSVARLIG FOR DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER TAB AF, UNØJAGTIGHEDER I ELLER SKADE PÅ DATA ELLER DOKUMENTER.

GENERELT 

De har til enhver tid ret til at ophæve licensen ved at destruere alle Deres kopier af Softwaren, eller på den måde det i øvrigt er angivet i denne aftale. Dell har ret til at ophæve Deres licens, såfremt De ikke overholder aftalens vilkår. I forbindelse med en sådan ophævelse accepterer De at destruere alle Deres kopier af Softwaren. Ethvert forsøg på at udleje, bortlease, tildele eller (medmindre det udtrykkeligt er anført i nærværende Aftale) overdrage kopier af softwaren, eller give den i underlicens, er ugyldig. De accepterer, at De har ansvaret for at betale eventuelle skatter, herunder skat på formuegoder, der opstår som følge af denne Aftale. Ingen af parterne kan anlægge søgsmål, uanset formen, der opstår som følge af denne Aftale, senere end to år efter at årsagen til søgsmålet er opstået. Denne Aftale er underlagt lovgivningen i det land, hvor De har erhvervet Softwaren. Hvis De har erhvervet Softwaren i USA, er nærværende aftale underlagt lovgivningen i staten Texas.

USA'S REGERINGS RETTIGHEDER

Softwaren og enhver tilhørende dokumentation, der leveres i henhold hertil, er erhvervsmæssig edb-software og dokumentation, der er udviklet udelukkende for privates regning. Regeringens brug, kopiering eller videregivelse af software eller software-dokumentation er underlagt de ovenfor anførte begrænsninger.
Download Driver Pack

How To Update Drivers Manually

After your driver has been downloaded, follow these simple steps to install it.

  • Expand the archive file (if the download file is in zip or rar format).

  • If the expanded file has an .exe extension, double click it and follow the installation instructions.

  • Otherwise, open Device Manager by right-clicking the Start menu and selecting Device Manager.

  • Find the device and model you want to update in the device list.

  • Double-click on it to open the Properties dialog box.

  • From the Properties dialog box, select the Driver tab.

  • Click the Update Driver button, then follow the instructions.

Very important: You must reboot your system to ensure that any driver updates have taken effect.

For more help, visit our Driver Support section for step-by-step videos on how to install drivers for every file type.

server: web5, load: 0.88